På de to luftfotos ser vi ud over torvet i Hammel. Den alt dominerende bygning på begge billeder er selvfølgelig Stationen.

Hammelbanen er legendarisk. Det første tog mod Aarhus afgik i 1902. I 1914 blev banen forlænget så den fik tilknytning til den jyske tværbane i Thorsø og kom dermed til at hedde Aarhus- Hammel- Thorsø Jernbane ( AHTJ).

Banens snirklede linieføring fra Hammel over Sporup, Toustrup, Låsby, Galten, Ormslev og Stautrup til endestationen i Carl Blochs gade ved Vesterport i Aarhus viste sig at blive en stopklods for banens videre udvikling.

Handlen i Aarhus flyttede langsomt fra Vestergade mod Ryesgadeområdet og efter kun 54 år valgte bestyrelsen at nedlægge banen. Det sidste tog afgik fra Hammel Banegård den 1. april 1956.

Som by var Hammel i hastig udvikling i den første halvdel af sidste århundrede og i 1939 var det ikke længere holdbart at kommunens kæmner skulle administrere Kommunens forretninger fra et hjørne af sit private køkkenbord. Derfor Vedtog sognerådet at bygge en administrationsbygning på torvet.

Med sognerådsformanden Antoni Jensen i front for de øvrige sognerødder blev indvielsen foreviget for eftertiden.

Hammel- Voldby- Søby Kommune ændrede ved den store strukturreform i 1970 navn til Hammel Kommune. Administrationen af de ni sammenlagte sogne blev presset ind i disse ydmyge lokaler,

Byrådsmøderne måtte holdes forskellig steder rundt om i byen og en del af administrationen måtte i løbet af 1970erne flytte i en træbarak i gården til rådhuset en anden del flyttede i de efterladte lokaler fra Andelsbanken på den modsatte side af vejen.

I 1980 kunne kommunens personale rykke ind i en stor flot ny administrationsbygning for enden af Torvegade. Beklagelig vis måtte en af byens smukkeste huse jævnes med jorden for, at give plads for udviklingen.

Markedspladsen havde i generationer været et centralt område i Hammel.
Herfra blev heste og kreaturer solgt på de legendariske markedsdage,
i ny og næ var der store brugtbilsmarkeder, her slog cirkus deres telt op
når et sådant kom til byen.

Således havde det været i generationer, men i 1970 var det slut. Det grønne område i bymidten skulle bruges til noget fornuftigt. Hammel var en central handelsby og selvfølgelig skulle der etableres et butikscenter.

Isenkramfirmaet Knud Christensen, kolonialfirmaet Fr. Lauritsen og manufakturfirmaet Søren Aaen var gået sammen om at lave et nyt butiksmæssigt tyngdepunkt, et center omkranset af såkaldte gågader på tre sider, således at man trykt kunne færdes rundt til forretningerne.

Andelsbanken, en FDB- butik med front ud mod et egentlig butikstorv, samt et overdækket butiksområde med specialforretninger.

I det egentlige center der samtidig havde front mod Østergade, men også indgang fra den overdækkede ”gågade” havde man under et tag planlagt handel med konfektion til voksne og børn, trikotage, lingeri, metervarer, gardiner, sengeudstyr, skotøj, isenkram, værktøj, haveartikler, sportsudstyr, fritidsartikler, husholdningsmaskiner, el – udstyr, køkkenudstyr, glas og porcelæn, kunst og gaveartikler. Dette kombineret med et supermarked, som får afdelinger med frugt og grønt, tobak og vin, slagterivare. Supermarkedet skulle desuden drive et cafeteria i det sydvestlige hjørne ud mod det lille butikstorv. I alt 8700 m2

Denne beskrivelse af dette for Hammel revolutionerende bygningsprojekt var at læse i Aarhus Stiftstidende i 1970.

Projektet blev stort set gennemført som beskrevet og i 1971, den 28. april kunne man i samme avis læse følgende

. ”Varehuset åbnede med reception den 28. april 1971.
Dagens første champagneprop knuste et lysamatur”

Da centret Kaldet Tema- Centret åbnede kunne man finde en række special-forretninger i den overdækkede gågade. Bageri, kiosk, ?, legetøj, fotograf, forretning med ”ung mode”, Tatol parfumeri og i et lokale lige udenfor overdækningen blev der plads til et lille møntvaskeri. Et cafeteria med tilknytning til en lille ølstue ”Ølgod” blev opført med front mod butikstorvet.  

I 1894 blev markedspladsen på torvet taget i brug efter den ugentlige markedsdag var flyttet fra området ved Anbæk Kro.

Markedsdagene trak folk til byen ikke mindst den ene gang om måneden hvor der måtte handles med størrer dyr.

Gæstgiver Ortved havde kronede dage, han ejede jorden hvor markedet foregik og lagde gladelig krostue til nå der skulle drikkes lidkøb.

I 1950erne og 60erne var markedsdagene stadig velbesøgte og på markeds-pladsen lod den daværende kroejer Henry Østergaard opføre et lille bindings-værkshus han havde købt af en katolsk menighed i Randers. Her var der udskænkning på markedsdagene og huset fik hurtigt navnet ”Kirken”

Diskussionen om en jernbanestrækning mellem Hammel og Aarhus havde varet i årtier, men endelig i 1902 var det fornødne økonomiske grundlage tilstrækkeligt til at realisere projektet.

Hammel fik sin station, tegnet af arkitekten Heinrich Wenck og det første tog kunne afgå mod Århus. Banegården i Århus var placeret i Mølleengen ved
Carl Blochs gade således at handlende fra Århus opland blev ledt mod det gamle hovedstrøg i Vestergade kvarteret, hvor de handlende havde kikket misundeligt mod det der efterhånden var blevet byens nye hovedstrøg nemlig Ryesgade-kvarteret ved hovedbanegården.

Linjeføringen blev derfor tilrettelagt således oplandet vest for Århus kunne tilgodeses i videst mulig omfang.

Fra Hammel gik turen over Anbæk mod Sporup, Røgen, Toustrup st., Låsby St., Galten, Skovby Lillering, Harlev, Ormslev, Stautrup, til Hammelbanegården og Thorvaldsensgade! Der var service til passagererne, toget kørte nemlig de knap hundrede meter længere frem end selve banegården. Folk skulle ikke slæbe deres bagage længere end højest nødvendigt.

I 1914 blev Hammelbanen koblet på den østjyske tværbane i Thorsø og dermed ændredes banens navn til A.H.T.J, Aarhus – Hammel – Thorsø Jernbane.
Den 1. april 1956 afgik det sidste tog fra Hammel mod Aarhus og dermed, var en æra i Hammels historie slut.

Busdriften og automobilerne havde taget over og banens alt for snirklede vej mod Aarhus, blev dens endeligt.

Siden 1894, er der blevet handlet på torvet i Hammel. Det gør der stadigvæk, endskønt at selve markedspladsen er forskubbet til p-pladserne ved rådhuset.

I mange år kunne det lugtes når der var markedsdag i Hammel. Grisehallerne på torvet var omdrejningspunktet og i en årrække, Hammels absolut største aktiv.
I tusindvis af grise er handlet på stedet og markedsdagene, summede af aktivitet.
Grisehallerne blev opført i midten af 1930 erne, af daværende hotelejer Støckelbach. Han ejede Gæstgivergården (Ortveds Hotel.) og kunne med opførelsen af disse markedshaller, slå to fluer med et smæk. Han tjente penge på udlejningen af hallerne og bagefter skulle der drikkes lidkøb, Hvor! På Ortveds Hotel naturligvis.

Grisehallernes sidste ejer, Hotelejer Henry Østergaard, fortalte til Hammel Avis at handlen med grise i hallerne, havde akkumuleret en omsætning, i gennemsnit på ca. 5 mill. kroner om året.

Grisehallerne blev revet ned i 1975 og området blev omlagt til parkering.

Hammel Bank blev oprettet i 1906 og havde i starten til huse i mejeriets for-bygning på Vestergade.

I 1918 kunne den efter en lang række succesrige år flytte tættere på centrum af byen i denne smukke bygning.

I 1926 blev banken en filial af Aarhus Privatbank. Senere skiftede den navn til Provinsbanken og i dag er den en filial af Den Danske bank.

Hammel og Omegns svineslagteri var den direkte foranledning til, at Andelsbanken fik en egentlig filial i Hammel.

Slagteriet valgte at overflytte deres bankforretninger til Andelsbanken, hvis de kunne betjenes ordentlig og lokalt.

Politimester Lorentzens Villa på torvet blev overtaget og i 1933, åbnede man dørene til et nyt pengeinstitut.

De første år måtte en bankmedarbejder fra Aarhus tage toget til Hammel, hver dag, for at åbne banken.  Kasserfunktionen blev på skift varetaget af bl.a.
Kr. Mikkelsen fra Aptrup og grd. A. Buhl fra Møgelby.

I 1991 blev sparekassen SDS og Andelsbanken, lagt sammen og blev til Unibank.
I dag hedder den Nordea Bank

Hammels eneste beværtning indtil 1858 var Hammel kro der lå på Anbækvej, overfor kirken. Af den findes der ingen fotos.

I starten af 1850erne købte H.N. Ortved jord fra Anders Borrings gård og i 1858, åbnede han ”Gæstgiveri ”. Hammel havde dermed fået en gæstgivergård.

Ortved drev hotellet frem til 1898 og hen ad vejen blev Gæstgivergården, til Ortveds Hotel.

Henry Østergaard drev fra midten af 1950erne hotellet, men i 1975 afstod han det til Jens ”Låsby” Svendsen. Vedligeholdelsen af bygningerne blev forsømt og med selve driften, gik det så som så.

I 1988 vedtog byrådet, at den historiske og til dels bevaringsværdige bygning, skulle rives ned. Dermed var endnu et stykke af byens kulturarv forsvundet for stedse.

Et stort kompleks med bl.a. et nyt hotel og restaurant, blev opført. Men gnisten og klientellet fra de glade Ortvedsdage var forsvundet. Hotellet eksisterede kun ganske få år.