HAMMEL SYGEHUS 1

Hammel Sygehus - April 1958 - køkkenbygningen på Hammel Syghus. Indsendt af Marguerite Nørskov Christiansen.
Personerne på billedet er: Esther Sørensen, "Lotte" alias Aase Jørgensen og Marguerite Nørskov Christiansen.

Hammel Sygehus - Voldbyvej 15 (Rejsegildet 5/7-1893)

Hammel Sygehus 1913
Bygningen til venstre er epidemihuset

Personalet ca. 1900 - Sygeplejersken Jensine Andersen, forrest til venstre. De øvrige er: to sygeplejeelever,
en gangpige, kokkepigen og sygehuskarlen. Folketællingen i 1911 viser, at sygehuset på det tidspunkt
havde 16 patienter.

Sygehusets køkken. I døren portør Martin Leth.

Ny sygevogn Ca. 1912. Kusken er Martin Leth mangeårig portør på sygehuset.

Ca. 1915

Personale og patienter 1915

Operationsstuen 1916 (Nr. 2 fra venstre Vita Jensen)

Ca. 1922

Håndværkere ved ombygningen af Hammel Sygehus i 1926 - På trappens gelænder, venstre side, siddende:
Heebsgaard Knudsen, Tømrer. Knud Aage Jensen, Elektriker. A. Kirkegaard, Tømrer. Stående, Chr. Hansen,
Murermester. Stående i gangen, Læge, Jens Munk Ravn, Drengen ukendt. I Døråbningen ´, V. Christensen og
Karl Nielsen, Murer. Nedenfor, J. Christensen og S. Mondrup, Murere, fra venstre, A. Hvid, Murer.
Jens Anton Timmermann, Arbejdsmand og V. Andersen. Siddende på venstre trin: Mikkel Bredsgaard Jensen,
Arbejdsmand og V. Andreasen, Tømrer. På gelænderets højre side, stående Vilhelm Jensen, Murer.
Siddende, Jens P. Jensen, Arbejdsmand.

Køkkenet Ca. 1930

Børnestue

Operationsstue

Ca. 1935

Hammel Sygehus.

I slutningen af 1800tallet afløste den ene influenzaepidemi den anden, med stor døde-lighed til følge.
Mæslinger og skarlagensfeber forårsagede en dødelighed på op mod 10%.  For difteriens det dobbelte.

Hammel og byens opland gik ikke ram forbi disse epidemier, derfor opstod diskussionen også om
betimeligheden af, at bygge et sygehus. Som altid når købstæderne ekspanderede ville Hammel
gerne følge efter, men for sygehusets vedkommende blev oprettelsen kompliceret af, at byens opland
kunne henføres til 3 forskellige amter. Skanderborg som det største, Viborg Amt mod nord og mod øst
et par byer der lå i Aarhus Amt.

Der blev dog nedsat en bestyrelse med Lensgreve Mogens Frijs for bordenden og den nødvendige
kapital på ca. 24.000 kr. fremskaffet. Frijsenborgs arkitekt Kiielsgaard udformede tegningerne.

Efter nogen forsinkelse stod det nye sygehus klar i 1894. Kun en enkelt entreprise, nemlig malerarbejdet,
var udført af en håndværksmester i Hammel. Ligeledes med indkøb af udstyr her blev der købt 12 karklude
i Hammel, resten købt udenbys, til stor skuffelse hos de handlende og håndværkerne i området.

Der blev ansat en sygehuslæge, Dr. Schleisner, til en løn af 650 kr. om året, en tidligere husbestyrerinde
skulle være sygeplejerske med en gage på 350 kr. pr. år.

Betalingen for en indlæggelse fastsattes for patienter og tyende der indlægges fra kommuner i Viborg
og Skanderborg Amter, til 1,15 kr. pr dag, for private 1,50 kr. pr dag og for patienter der kom fra andre
amter, til 2,00 kr. pr. dag.

Hammel sygehus blev udbygget af flere omgange og der blev bygget
funktionærboliger til de ansatte.

Efter kommunalreformen i 1970, var det slut med et Amtssygehus i Hammel. Patienterne kom under
tilsyn af overlæge flöystrup, der var dr. med. i fysiurgi, og sygehuset blev dermed specialiseret imod
en bestemt kategori af patienter.

Navnet ændredes til Fysiurgisk Efterbehandlingshjem og virkede med speciale i genoptræning af 
bevægelsesapparatet, hos tilskadekommende.

Langsomt udviklede dette speciale sig og i løbet af de næste tre årtier, har det gamle sygehus udviklet
sig til en af områdets største arbejdspladser.

I dag er Hammel Neurocenter underlagt Silkeborg Sygehus og er et af kun to hospitaler i Danmark,
med speciale i genoptræning og behandling af hjerneskadede patienter.

Ca. 1944

Ca. 1944

Ca. 1944

Ca. 1950

Hammel Amtssygehus

Ca. 1966

Ca. 1960 - Personalet / Overlæge N.F. Gregersen

Ca. 1960