FRIJSENBORG 2

Et af de ældstkendte billeder af Frijsenborg slot er dette kobberstik fra hans kongelige højhed Kong Fredrik de 5. besøg på Frijsenborg i 1749. Nederst på billedet står der at kongen blev modtaget ”under 27 kanoners løsning”

I 1865-70 blev Frijsenborg ombygget så det nu havde karakter af et rigtig slot. Arkitekten hed C. F. Meldahl og det var Chr. Emil Frijs der lod slottet ombygge. Dette billede er fra ca. 1890

Oluf Parsberg - Parsbergslægten kom til Danmark sammen med Christoffer af Bayern i 1440. En del af slægten slog sig ned på Herregården Jernit. Oluf Parsberg var den sidste i denne slægt der ejede ”Jernit” (senere Frijsenborg)

Mogens Friis købte i 1665 Jernit og knyttede omgående sit eget navn til herregården så den kom til at hedde Friisenborg. Som den opmærksomme læser kan se staves navnet med ii. Først i 1700 tallet ændredes stavemåden til Frijs.

Allerede som 22 årig blev han indlemmet i diplomatiet og var med ved fredsforhandlingerne i Brømsebro hvor Danmark for alvor mistede magten i den østlige Østersø. Han bestred i en årrække embedet som kongelig rentemester.

Mogens Friis begyndte at samle sig store godsbesiddelser i det østjyske. Ud over gårdene Faurskov og Jernit erhvervede han sig også gårdene Ormstrup, Haxholm, Tulstrup og Lyngballegård. Allerede i 1663 havde han købt herregården Boller ved Horsens og senere kom baroniet Frijsenvold ved Randers til.

Ved enevældens indførelse i 1660 og i årene derefter samlede Mogens Friis så meget jord at han kunne ophæves i grevestanden. I opgørelsen der dannede grundlag for Frijsenborgs erektionspatent han Mogens Friis medsende følgende besked. ”Et anseeligt gods og så vel samlet, at ingen af greverne her i riget mig det enten før eller efter haver gjort, heller muligt skal gøre”

Christian Friis - Barnebarn af Mogens Friis og søn af Niels Friis er den af greverne der har besiddet Frijsenborg længst. Han blev født i 1691 og overtog godset allerede som otte årig da hans far døde.

I de følgende år indtil han var voksen blev godset drevet af adelige embedsmænd, mens Christian udannede sig først på Ridder Akademiet i Sorø og senere indenfor militæret.

Christian Friis havde ingen sønner og ved sin død i 1763 blev godset overdraget til hans datter Christine Sofie og Christian Friis blev således den sidste mand i sin slægt.

Erhart Wedel var ikke født ind i grevestanden, men kunne på grund at sit giftemål med Christine Sofie Frijs ophæves til denne. Han bragte navnet Wedel ind i slægten han tog selv navnet Frijs og dermed var stavemåden ændret for fremtiden.

Jens Christian Kragh Juel-Vind Frijs (1779-1860)

Jens Christian Frijs var den første greve der valgte at tage permanent ophold på Frijsenborg, der på mange måder havde været misrøgtet som gods igennem de forudgående 7 generationer af slægten.  De havde alle haft karrierer inden for enten diplomatiet, inden for staten eller inden for militæret og det må formodes at ingen af dem har haft ophold på Frijsenborg igennem længere tid af gangen.

Jens Christian Frijs stammede oprindelig fra Juellinge gods på Lolland og kunne såmænd have valgt at overtage dette gods, men valgte at drage mod Frijsenborg.

Han blev i 1810 gift med Henriette Von Inn Und Knyphausen og sammen flyttede de i første omgang ind på Søbygård.

I 1815 flyttede de ind på slottet og Jens Christian Frijs blev om nogen den der fik bragt Frijsenborg på fode efter mange års mislighold.

Christian Emil Greve Krag juel vind Frijs  (1817-1896) Thyra Frijs (født Haffner)

Christian Emil Frijs var efter adelige forhold vokset op i forholdsvis beskedne kår. Han kom på Sorø Ridderakademi og klarede sig kun ganske hæderligt.

I 1835 blev han student og udannede sig til jurist på Københavns Universitet og drog derefter på den for, adelige, obligatorisk ”dannelsesrejse” 

I 1847 giftede han sig med Thyra Haffner og i 1849 fik de deres første barn, Mogens.

Året 1849 blev på mange måder skelsættende for hele den danske adel, men set med lokale øjne i særdeleshed for familien på Frijsenborg.

I maj måned 1849 fik Grev Frijs og frue deres første fødte, Mogens, og en måned senere havde Danmark fået sin første grundlov der afskaffede al forret til adel, rang og titel. Denne status fik dog aldrig særlig betydning for familien på Frijsenborg de var og vedblev at være grever både af navn og af virke.

I 1865 efter tabet af hertugdømmerne påtog Grev Frijs sig opgaven som Konseilspræsident (statsminister) og virkede som sådan de næste 5 år. Billedet af ham i uniform er det maleri der hænger af ham på Christiansborg Slot.

Christian Emil Frijs satte sig et eftertrykkelig spor på Hammelegnen da det var ham der for alvor satte gang i udsalget af godsets bøndergårde, en gerning der berømmede og hædrede ham langt frem i tiden og som konkret resulterede i en bronzestatue ”rejst af taknemmelige bønder på Hammelegnen”.

I 1886 overlod han driften af den nordlige del af grevskabet til sønnen og drog selv på ”aftægt” til den sydlige del omkring Horsens hvor han bosatte sig på Boller Slot. I 1896 døde Christian Emil

Mogens Frijs (1849 til 1923)

Mogens Frijs var den ældste af Christian Emil Frijs og Thyra Frijs, i alt, fire børn, og dermed var arvefølgen sikret på landets største godsbesiddelse. Fra barnsben lærte Mogens at bruge et skydevåben og jagt blev i hele hans liv den allerstørste passion.

I skolen på Herlufholm var han ikke just den mest ihærdige og slet ikke populær hos visse af lærerne. Efter sigende måtte Grev Frijs intervenerer da Mogens skulle eksamineres så a disse lærere ikke skulle forpurre en eksamen. Efter skolen læste han jura på universitetet, derefter drog han ud på den traditionelle dannelsesrejse og i en periode havde han et job ved den danske legation (ambassade) i London. Tiden i diplomatiet førte til et venskab med den daværende kronprins af England, Kronprins Edward. Han repræsenterede også Danmark ved et kongeligt bryllup i Spanien.

Da faderen Christian Emil Frijs trak sig ud af politik overtog Mogens Frijs faderens mandat i Landstinget og i de næste årtier var han en af de mest magtfulde politikere i Danmark, mindst fire gange blev han anmodet om at overtage statsministerposten, alle gangene takkede han nej.

Som 35 årig giftede Mogens Frijs sig med den kun 19 år gamle Frederikke Daneskjold Samsøe, kaldet Fritze. Sammen fik de i alt fem døtre Inger Dorthe, Helle Vibeke, Anne Margrethe (Daisy) Agnes Louise og Berete der døde som etårig.

Ved Mogens Frijs død i 1923 afsluttedes Frijsernes æra på Frijsenborg. Den ældste datter Inger var gift med Julius Wedell til Wedellsborg, hun overtog Frijsenborg.